Roser i min have s. 5

Navn: "Graham Thomas"

Plantegruppe:

Engelske Roser

Forædler:

David Austin, UK

Årgang:

1983

Synonym:

Ausmas

Farve:

Gul

Duft:

Kraftig

Højde:

90 - 120 cm

Fyldt:

20 – 40 kronblade

Sæson:

Næsten altid i blomst

Hårdførhed: 

Hårdfør

Anvendelse:

Bed, 3 til 5 i gruppe, hæk, afskæring

Planter pr m2:

3

Lyskrav:

Mindst 6 timer sol om dagen

Favorit:

❤❤❤👍

Generelt:

De smukke skålformede blomster er af medium størrelse, med en usædvanlig rig og ren gul farve, der er svær at matche selv blandt moderne roser, og som helt er forsvundet fra de gamle roser. Duften er en medium, frisk te rose duft med en kold violet karakter, hvilket er typisk for dennne farvegruppe. Løvet er frisk, glat og grønt og planten yder en god remonterende blomstring fra tidlig sommer og frem.

"Graham Thomas" rosen blev i 2009 valgt som en verdensrose af medlemmerne fra de 41 "Nationale Rose Societies" på verdensplan - en hæder som kun tildeles de allerbedste roser. Forinden havde den også vundet "James Mason Award" fra RNRS i 2000. 

Rosen fik sit navn opkaldt efter en af de mest indflydelsesrige gartnere i sin tid. Graham Thomas var en hyppig gæst i David Austins drivhuse og udvalgte selv denne rose. 

Helt klart en af mine favorit roser, - desværre angribes den let af meldug, så det skal man tage højde for.

Navn: "Harlow Carr"

Plantegruppe:

Engelske Roser

Forædler:

David Austin, UK

Årgang:

2004

Synonym:

Aushaus

Farve:

Pink

Duft:

Kraftig

Højde:

90 - 120 cm

Fyldt:

20 – 40 kronblade

Sæson:

Næsten altid i blomst

Hårdførhed: 

Hårdfør

Anvendelse:

Bed, 3 til 5 i gruppe, hæk, busket

Planter pr m2:

3

Lyskrav:

Skyggetolerant

Favorit:

❤❤❤👍

Generelt:
En meget sund og robust sort, som bærer middelstore blomster i den mest perfekte form. De findes i mindre klaser som hos en buketrose, og den fine blomst dækker hele planten fra bund til top, derfor meget egnet som hækplante. Det tidlige løv er broncefarvet, hvorefter det skifter til grøn, og hele planten har en rigtig "old rose" karakter - også i duft. Den bør have god plads, men kan også stå i en stor potte hvis man tager sig godt af den. 

"Harlow Carr" rammes let af meldug, hvilket man bør tage højde for. 

Navnet "Harlow Carr" stammer fra den seneste og mest nordlig liggende have, under "Royal Horticulturel Society", der er et engelsk haveselskab. I Harlow Carr haven i Norht Yorkshire vil man, blandt mange andre spændende planter, kunne møde en masse smukke engelske roser.

"Harlow Carr" - endnu en af mine absolutte favoritter!

Navn: "Look Good Feel Better"

Plantegruppe:

Buketroser

Forædler:

Poulsen Roser, DK

Årgang:

2010

Synonym:

Look good feel better TM

Farve:

Rød

Duft:

Let

Højde:

50 - 90 cm

Fyldt:

20 – 40 kronblade

Sæson:

Remonterende

Hårdførhed: 

Meget hårdfør

Anvendelse:

Bed, 3 til 5 i gruppe, hæk, potte

Planter pr m2:

3

Lyskrav:

Mindst 6 timers sol om dagen

Favorit:

❤❤❤

Generelt:

Meget smuk rød bed rose. Store flot røde blomster, lidt gammeldags look, der giver et væld af blomster hele sæsonen. Rosen har modtaget 9 præmier fordelt på flere forsk. lande.

Det er en moderne rød rose med et nostalgisk udtryk i de 10-15 cm store, ofte dobbelte blomster. Duften er svagt parfumeret og den står med et smukt grønt skinnende løv. Den  giver nogle dejlige roser til afskæring med lang holdbarhed i vasen - nemt 14 dage.

Poulsen Roser lancerede denne rose i august 2009 under navnet Look Good Feel Better™. Rosen opnåede guldmedalje i juni 2010 i Kortrijk, Belgien, og denne donerer samtidig penge til organisationen af samme navn, der hjælper kræftsyge kvinder.

Med andre ord, er "Look Good Feel Better" rosen blevet et smukt symbol på Foreningen Look Good…Feel Better’s humanitære arbejde for kvinder i ambulant behandling for kræft, og på den omsorg og det store engagement, som de kosmetikfirmaer der er medlem heraf, ønsker at give disse kvinder.