Hvordan kommer man i gang med Aquascaping?

Først og fremmest starter de fleste hobby projekter med en ide man har fået. Den kan enten være opstået fra inspiration fundet på nettet, eller ved at se andre udfører noget, man simpelthen bare selv må prøve.

På samme måde opstår ideen og ønsket om selv at kunne aquascape, og mange erfarne akvarie interesserede hobbyfolk har kastet sig ud i kunsten, med mere eller mindre held, og særligt de unge har taget fenomenet til sig.

Men har man aldrig ejet og passet et akvarie før, bør man nok se i øjnene at aquascapes - som dem vi ser fotos af på nettet - først bliver et realistisk mål, når man har haft succes med et "almindeligt" akvarie og man ikke længere er helt så grøn inden for akvaristik. Dog bør tanken om aquascaping leve videre, for det får nybegynderen til at søge mere viden i sine bestræbelser på at nå dertil.

Ideen udvikler sig ofte til en drøm om det helt perfekte set-up, - og, ja, måske endda en drøm om at kunne deltage i nogle af de store internationale konkurrencer, der hvert år finder sted verden over. Og lige indtil den dag hvor drømmen endelig kan realiseres, og processen kan gå i gang, da skal ens forarbejde, evner og viden bare være på plads.

Det kræver nemlig at man sætter sig grundigt ind i flere ting såsom:

• Hvad indebærer det at starte på aquascaping - viden, erfaring, øje for detaljer
• Pris - det kan blive dyrt alt efter ambitionsniveau, men kan også gøres for mindre
• Hvilken størrelse akvarie vil man starte med - husk også et passende akvariebord
• Hvad skal scapet udtrykke - hav en plan/tegning over dit scape før du går igang
• Hvilken type lys - T5 lysstofrør eller det besparende LED, der dog er dyrt i indkøb
• Hvilket filter - internt el. externt filter - usynlig teknik egner sig bedst til scaping
• Hvilke hardscape materialer vil man arbejde med - sten, trærødder, type af bundlag
• Hvilke planter - de vælges ifh. til krav om lys, temperatur, Co2, vandværdi og landskab
• Hvilke fisk - krav til plads, lysmængde, beplantning, temperatur og vandværdier
• Skal der andre dyr i, såsom rejer eller snegle  - krav til arternes levevilkår 

De fleste af ovenstående punkter gælder også for ganske almindelig akvarie forhold, men i aquascaping skal man være særlig opmærksom på plantekrav, da de planter, der både er rigtig populærere, men selvfølgelig også er de bedst egnede til aquascaping, er noget mere krævende end andre. 

Hvad angår valg af fisk, er det meget typisk for aquascaping, at man vælger en lille stimefisk, der er med til at understrege størrelsesforholdet i scapet. Har man f.eks. bygget et bjerglandskab med slugter og stier, ser det ikke særlig autentisk ud, hvis der kommer en flok store fisk svømmende forbi - så falder ideen om et landskab ligesom til jorden.

Det kan dog være meget svært at finde den "rigtige" art til sit scape, for oftes skal de meget krævende planter have kraftige lysforhold for at trives, og de fleste fiskearter ynder tæt beplantede områder, med skygge og gerne med både trærødder og flydeplanter, hvilket ikke helt harmonerer med eksempelvis et bjerglandskab.

Derfor skal man gøre op med sig selv inden man starter, om det er selve scapet der er det essentielle, og derfor ikke er så vigtigt om der indgår fisk eller ej. Eller om man allerede har et specifikt ønske om at eje nogle bestemte fisk, for så er det scapet der må tilpasses fiskene - hvilket det under alle omstændigheder altid bør være - også i alm. akvariehold.

Er scapet ikke "fiskevenligt" nok, er der en anden og lige så spændende mulighed, - nemlig de smukke, sjove og vældig populære rejer, som findes i rigtig mange arter, farver og forsk. sværhedsgrader. Disse små dyr er blevet en hel industri i sig selv og nyheder avles typisk i Japan, men også mange andre steder rundt om i verden. Hele tiden kommer der nye farvetegninger og varianter til, og det vil ikke være svært at finde nogle, der kan sætte lidt liv i akvariet og bryde al det grønne.

Denne sjældne art - Caridina cantonensis "Biene" (Urstammen til Crystalrejen) - er skønheden her til højre, som jeg har prøvet at få et opdræt af. Den er importeret fra Tyskland, hvor mange reje entusiaster står i kø for at få den med i deres opdræt, og derfor har jeg også stået i køen, indtil der var en sending på vej til mig.

Der er heldigvis kommet unger nu, men det holdt hårdt med at få de importerede rejer til at overleve, da de kommer fra meget blødt vand hos den tyske opdrætter, så jeg har måtte vænne dem langsomt til vores noget mere hårde ledningsvand her på egnen, og jeg mistede da også nogle stykker undervejs.

Til gengæld er det så meget sjovere nu, hvor det er lykkedes at få nogle små nye individer frem, og de trives ganske fortrindeligt.